 |
10
|
|
 |
9 (Tuborg, Classic, Guld) |
 |
00 |
|
 |
9
|
 |
alm.: 20 |
|
 |
Yngre, meget sort tøj. |
 |
|
|
 |
16.11.98 |
Når et af de inneste in-steder i Nansensgadekvarteret skal beskrives, kommer anmelderen ikke uden om ordet "organisk". Selv om Bankeråt selvfølgelig er lavet af træ, metal og brun maling (og ikke så lidt af det), får man et indtryk af at interiør og dekorationer ved en eller anden ukendt proces er groet ud fra vægge og lofter. Tag nu bare partiet lige ved indgangen der fremviser en tredive ansigter i haut-relief så det ser ud som om hele væggen er levende. På den bageste væg der i øvrigt ligesom alle de andre vægge nærmest må kaldes kobberfarvet, giver nogle malerier af halvt mineralske mennesker samme indtryk. I hjørnet står en mand i smoking og med bjørnehoved. Han er heldigvis udstoppet og generer ingen. Temaet gentages i det tilstødende lokale der ud over et rent ud sagt psykedelisk spejl byder på to rensdyr i skidragt, og på vejen til toilettet der er et sandt mareridt af dyre-menneskeblandinger. Og loftet over baren kunne være udtænkt af Gaudí - hvilket vel turde være noget af en cadeau til indretningsarkitekten. Vel nede fra højderne konstaterer vi at dette store hjørnelokale med masser af stearinlys og dunkel elektrisk belysning selv på en mandag aften er næsten fyldt med gæster som har taget en pause fra KUA og Filmskolen (men nu gætter vi igen).
Musikken er afdæmpet rock.
Dankort.