|
Cafe Marina er egentlig allermest en grillbar hvor man går op til kassen og bestiller en burger, pizza eller en fiskefilet. Udbuddet er måske en lille smule større og lidt mere i retning af den traditionelle cafemad end man ellers ser på en grillbar, og det retfærdiggør muligvis at kalde det en cafe, og så er der jo endelig også spiritusbevilling sådan at man kan købe sig en øl. Efter at Rødvigs værtshus, Harmoniens Krostue, er forsvundet, er der også blevet behov for en bar, og i længen ved siden køkkenet er der et barskur hvor den sidste rest af lokalbefolkningen kan drikke sig en øl og få et spil billard eller dart.
|